Om Disko Line
Et smidigt trafiksystem, der binder byer og bygder sammen
I dag varetager Disko Line rutesejlads for Grønlands Selvstyre i Diskobugten, Midtgrønland og Sydgrønland mellem et større antal grønlandske byer og bygder samt charter – og turistsejlads i Diskobugten. Selskabets mission er at udvikle et smidigt trafiksystem, der binder byer og bygder sammen til gavn for borgere såvel som for turister.
Sikkerheden hos Disko Line har altid højeste prioritet. Alle skibe er godkendt af Søfartsstyrelsen og Det Norske Veritas til alle typer sejladser i Grønland og samtlige skibe er isforstærkede og certificeret til at sejle i isfyldte farvande. Se hele Disko Lines flåde her.
Derudover bestræber Disko Line sig på at have lokalkendte, kompetente besætninger, som kender det grønlandske farvand. Personalet har mange års sejlerfaring og er uddannet i det nødvendige sikkerhedsudstyr og procedurer, så du trygt kan sejle med skibet og dets besætning.
Du kan læse meget mere om Disko Lines CSR-politik og adfærdskodeks her.
Oplev vores eventyrlige sejlture i Diskobugten
Ønsker du som turist i Grønland at opleve Diskobugten på udflugt til søs, tilbyder Disko Line Explorer forskellige sejlture med udgangspunkt fra Ilulissat. Vælg din foretrukne sejltur og nyd synet af Isfjordens majestætiske isbjerge, kælvende gletsjere og hvaler der boltrer sig i havet.
Rutesejlads mellem byer og byder
Ønsker du transport mellem byer og bygder i Diskubugten, Midtgrønland og Sydgrønland, kan du købe billet til passagertrafik hos Disko Line.
Ledige jobs i Disko Line Explorer
I Disko Line Explorer søger vi jævnligt nye kolleger, som både kan løse praktiske opgaver ombord, og som nyder at servicere gæster fra hele verden med gode fortællinger om landskabet og landet. Ledige jobs annonceres på Topas Explorer Groups hjemmeside. Her kan du både søge et aktuelt job eller sende os en uopfordret ansøgning.