Qasigiannguit
Stedet hvor hvaler og sæler er hyppige gæster
Byen ligger syd for Ilulissat Isfjord i et naturområde med fjelde, tundrasletter, grønne pas, blå fjorde og bjergtoppe med udsigt til isfjorden og Diskoøen. I dag er der ca. 1.200 indbyggere i byen og Qasigiannguit er en blanding af en moderne by med fx sygehus, en erhvervsskole og en efterskole og samtidig et sted, hvor de grønlandske traditioner stadig holdes i hævd. Fiskeriet efter hellefisk og arktiske krabber er stadig byens primære erhverv og stolthed, og havnen er byens naturlige samlingspunkt.
Der findes flere hundrede slædehunde i byen og slædehunde er en naturlig del af transportnettet. I vinterhalvåret er fjorde og søer belagt med is og sneen dækker fjeldlandskabet. Qasigiannguit er derfor det perfekte sted at tage på hundeslædetur, hvis du drømmer om at suse hen over isen.
I folkemunde kaldes Qasigiannguit ’hovedstaden for hvaler’. Men egentligt betyder Qasigiannguit de små plettede sæler på grund af tidligere tiders store forekomst af disse.
Sejlturen til Qasigiannguit er en storslået oplevelse, som tager dig tæt forbi de enorme isbjerge og et hav med en rigdom af sæler og hvaler. Især her i den sydlige del af Diskobugten samles pukkelhvalerne i stor stil for at fouragere om sommeren.
Ved ankomst til Qasigiannguit kan du ikke undgå at få øje på Hotel Diskobay. Byens eneste hotel ligger oppe på pynten i første parket til Diskobugten og med den skønneste udsigt over havnen og havet. Fra hotellets terrasse kan du ofte være heldig at se pukkelhvaler, finhvaler og flokke af sæler i bugten foran hotellet. Finhvalen er den næststørste hval i verden – kun overgået af blåhvalen. Dog er det oftest pukkelhvalen du vil få øje på, da pukkelhvalen viser sig mest over vandoverfladen, når den slår med sin store hale eller springer helt op over vandoverfladen.
Byens historie, museum og ’Levende Boplads’
Qasigiannguit er Grønlands næstældste by og blev grundlagt i 1734 som handelskoloni af den danske købmand Jacob Severin. Bygden blev oprindeligt opkaldt efter Christian 6. med navnet Christianshåb, dog med en anden beliggenhed på den anden side af bugten, end den har i dag. I 1763 blev bygden flyttet pga. stormskader til den nuværende position, som yder mere vindbeskyttelse.
I en periode over ca. 15 år drev Jacob Severin handel her i tæt samarbejde med Poul og Niels Egede, som missionerede i Grønland. Men først skulle de hollandske hvalfangere og handelsfolk dog fordrives, hvilket skete i 1739.
I Qasigiannguit finder du et af Grønlands ældst bevarede huse. Det er fra 1734 og fungerer i dag som byens museum. Det rummer nogle af Grønlands mest velbevarede fortidsfund og spændende samlinger fra Saqqaq-kulturen (ca. 2000 f.Kr.).
I samarbejde med museet kan man om sommeren få et indtryk af tidligere inuitters levevis i den såkaldte ’Levende Boplads’. Gennem workshops, kurser og værkstedsaktiviteter formidles levendegørelsen af Thule-kulturen, som den var omkring 1700-tallet i Diskobugten. Besøgende kan afprøve kajakroning, træarbejde, jagtteknikker, skindarbejde m.m.
Vandreture i baglandet
Det åbne bagland og de tilgængelige fjelde omkring Qasigiannguit byder på gode vandremuligheder. Moskusokser, rensdyr, polarræve og sneharer færdes i terrænet, så hold øjnene godt åbne, når du vandrer i området.
Vandreturen til Strømstedet er en forholdsvis flad og nem rute. Ved Strømstedet løber Tasersuaq-søen ud i Laksebugten og i sæsonen er der rig mulighed for fange fjeldørreder. Der er også en fin vandretur til den skønne Paradisbugt, hvor du kan gå på opdagelse blandt de store flotte sten og opleve en grønlandsk sandstrand – og måske snuppe en dukkert.
Søger du større udfordringer, er der en krævende tur til byens mest markante top ’Udsigten’ på det 450 meter høje Qaqqarsuaq fjeld. Turen er stejl men belønner sig. Fra toppen har du en imponerende udsigt over hele Diskobugten og Ilulissat Isfjord, og er du heldig, kan du få et glimt af indlandsisen i det fjerne.
